I 1819 skrev Adam Oehlenschläger om den grønne bøg i den
danske nationalsang. Bøgen var dengang et af de foretrukne
symboler hos de nationalromantiske digtere.
Efter Danmarks nederlag i 1864 opstod der et kollektivt
behov for at synliggøre utilfredsheden med den tyske
erobring, og særligt sønderjyderne begyndte at plante en
podet udgave af bøgen som nationalt symbol - en bøg med
røde blade i stedet for grønne. Den fik navnet 'blodbøg' og
helt op i 1900tallet markerede den både den historiske
begivenhed og de civiles nationale tilhørsforhold.
Blodbøgens oprindelige symbolværdi er ikke længere present
i den danske befolkning, og dens navn forklares ofte alene
ved farven på bladene. "Den store blodbøg" i Kongens Have
udgør i dag en sommerlig scene for digtoplæsning. Om
vinteren kan man ikke se, om bøgen er grøn eller rød.